Book Ruben Søltoft
Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Priser gælder for ca. 30 minutters comedy underholdning for op til 300 personer ved et lukket arrangement (ikke offentligt annonceret). Ved et offentligt arrangement og/eller et arrangement med over 300 gæster indhentes pris.Priser er excl. moms af FBI-provision, evt. transporttillæg (Fyn kr. 1.500, Jylland kr. 2.000), samt mikrofonanlæg passende til lokalet.
Ruben Søltoft
Komiker | Konferencier
Hvad siger andre om Ruben Søltoft
Det får I med Ruben Søltoft
Fantasifulde og velskrevne jokes kombineret med en udtryksfuld og excentrisk mimik har ikke overraskende sikret Ruben Søltoft en stor fanskare. Den stærkt efterspurgte nordjyde tager tit udgangspunkt i sit eget liv og i ting, man slet ikke vidste, kunne være sjove, og han har en fantastisk evne til at præsentere genkendelige dagligdagsscenarier i maleriske og stærkt latterfremkaldende beskrivelser. Ruben er så absolut en af de komikere, I bør unde jer selv at opleve live – I vil ikke blive skuffede!
Du kender ham fra
TV 2’s sitcom ‘SJIT Happens’, one-man-shovet ‘Mit Hoved’, ‘DM i stand-up’, ‘Zulu Comedy Galla’, ‘Zulu Awards’ og ‘Comedy Aid’ – bl.a. med den virale landeplage “Jeg er et dådyr”. Ruben er derudover yderst aktuel med sit 2. oneman show “Ting fra min mund” som han turnerer rundt i hele landet med.
Om Ruben Søltoft
Ruben Søltoft har et af comedybranchens mest krøllede hoveder – både udenpå og indeni. Han er generøs med at dele ud af underholdende materiale fra sin egen hverdag, og de personlige anekdoter, der kan handle om alt fra hestepiger over hudproblemer til brugen af havkajak, bliver serveret med lige dele charmerende selvkritik og skarpe punchlines. Hans udtryksfulde gummifjæs har i kombination med hans kropssprog fået anmeldere til at sammenligne ham med den amerikanske stjernekomiker Jim Carrey – men tag ikke fejl: Ruben er helt sin egen!
Rubens komikerkarriere begyndte ved onsdagens morgensamlinger i gymnasiet, og sidenhen fik stand-uppen så godt tag i ham, at hans studier begyndte at glide i baggrunden. Heldigvis kunne han helt holde op med at bekymre sig om studierne i september 2010, hvor han fik sit store gennembrud ved først at optræde til ‘ZULU Comedy Galla’ som et af ‘De nye Håb’ og derefter kun få dage efter at vinde ‘DM i stand-up’. Karrierevalget var en realitet.
Til ‘Comedy Aid’ i 2011 fremførte Ruben Søltoft sin stærkt fysiske “Jeg er et dådyr”-joke, der efterfølgende blev en viral landeplage på Youtube. I de følgende år kunne man blandt andet opleve ham som nomineret til Talentprisen ved ‘Zulu Comedy Galla’ (2012), vært ved ‘DM i stand-up’ (2013), vært ved ‘Zulu Awards’ (2017) og ikke mindst som karakteren Olau i TV 2 Zulu-serien ‘SJIT Happens’ (2012–2017).
I efteråret 2015 præsenterede Ruben Søltoft sin første one-man-tour ‘Mit hoved’, der oven på anmelderroser og en enorm efterspørgsel på billetter blev forlænget af flere omgange. Hans andet one-man show, ‘Ting Fra Min Mund’, kunne over et halvt år før premieren i september 2018 annoncere såvel udsolgte forestillinger som ekstraforestillinger.
One-man shows
- ‘Ting Fra Min Mund’ (2018)
- ‘Mit Hoved’ (2015)
TV-serier
- ‘SJIT Happens’ (TV 2 Zulu, 2012–2017)
- ‘Stand-up.dk’ (TV 2 Zulu)
- ‘Standup live’ (TV 2 Zulu)
Comedy shows & events
- ‘DM i stand-up’ – vinder 2010
- ‘Zulu Comedy Galla’ – De nye Håb 2010
- ‘Comedy Aid’ 2011 m.fl.
- ‘Zulu Awards’ – vært 2017
- ‘Terkel – The Motherfårking Musical’ (2019)
Se flere af vores komikere
Per Sodemann
KomikerNiclas Vingaard
Komiker | KonferencierKasper Porsdal
Komiker | KonferencierStefan Wibling
Komiker | KonferencierPelle Lundberg
Komiker | KonferencierGritt Jakobsen
KomikerSimon Væver
Komiker | KonferencierSimon Tang
Komiker | KonferencierFrederik Rosgaard
Komiker | KonferencierMads de Krak
Komiker | KonferencierNiels Nielsen
KomikerHenriette Thuesen
Komiker | KonferencierKlar til at booke?
Vi er klar.
Ring på 38 88 19 52 eller 25 39 08 60 eller brug vores booking-formular.
— Vi vender tilbage hurtigst muligt.