Janne fra Funny Business inc.

Janne Egelund Schmidt

Owner,

Funny Business Inc,

Hele Danmark

Som ejer og leder af FBI (Funny Business Inc.) står Janne Egelund Schmidt i spidsen for at levere førsteklasses underholdning og comedy i hele Danmark. Med mere end 20 års erfaring i mediebranchen og et stærkt fokus på comedy siden 2012 har hun et dybtgående kendskab til underholdningsbranchen.

Janne’s rejse i comedy-verdenen tog for alvor fart, da hun startede som projektleder på det traditionsrige velgørenhedsshow Comedy Aid til fordel for Red Barnet. Siden 2018 har hun været bookingansvarlig hos FBI, før hun i 2023 overtog virksomheden som ejer. Kombineret med sin uddannelsesmæssige baggrund som cand.merc. i afsætningsøkonomi og marketing forener Janne en stærk forretningsforståelse med en passion for at skabe de bedste rammer for både komikere, arrangører og publikum.

Gennem sin mangeårige karriere har Janne opbygget et unikt blik for, hvad der skal til for at skabe et vellykket arrangement, uanset om der er tale om store firmaevents, tv-produktioner eller landsdækkende tournéer. Hos FBI er hendes vigtigste opgave at sikre gennemtænkte løsninger, hvor professionel rådgivning, tæt dialog og uforglemmelige grin altid følges ad.