Skip to main content

FBI.dk

Ingen Flash player tilgængeligt!

Ingen Flash player tilgængeligt!

Comedy kalender

Info

Mick Øgendahl

Mick Øgendahl

Født:

1973 i Silkeborg.

 

Du kender ham fra:

Showene “Micktrix”, “TÅFRÆSER”, ”UNDSKYLD!” og “Propaganda” men også fra "Tak for i aften" og “Hvor fanden er Herning” på TV2 Zulu samt filmene ”Blå mænd” og "Julefrokosten".

 

Mick kan finde på at snakke om:

Ekspedienter, Undertøj, Trafikanter, Opvækst på landet og livets uretfærdigheder.

 

Det vidste du ikke om ham:
Lagde stemme til zebraen 'Marty' i animationsfilmen "Madagascar".

 

Kort om Mick
Mick Øgendahl er noget nær det sjoveste menneske på dansk grund, kendt for sit enorme komiske talent der undertekstes af et fantastisk gummiansigt. Han er en moderne klovn. Sådan siger i hvert fald kollegaerne om Mick Øgendahls stand-up-stil, der nyder godt af både hans ranglede krop og fjollede fjæs. Han er en komiker, der taler til hjertet og hjernen – og han mestrer den hurtige, umiddelbare komik, men også den mere nuancerede.

 

Pressetekst

Mick profil

Manden de kaldte kroppen

Mick Øgendahl er en atypisk stand-up-komiker. Hvor langt de fleste stand-up-komikere udelukkende bruger det talte ord til at fremføre deres pointer, fortæller Mick Øgendahl med hele kroppen og hjertet. "En moderne klovn", har kollegaerne drillende kaldt ham. Men egentlig er sammenligningen ikke helt ved siden af. Mick Øgendahl er nemlig en symbiose af det talte og kroppens sprog. Mick Øgendahl er et dedikeret menneske, og når han kaster sig ud i noget, er han kompromisløs i sin stræben på det optimale.

Populære shows

Mick Øgendahls one man shows “Micktrix”, “TÅFRÆSER”, "UNDSKYLD” og senest “Propaganda” har gjort hans form og talent kendt og de mange udsolgte huse har manifesteret hans position som en af landets absolut mest populære komikere. Mick har desuden mange gange deltaget i FBIs velgørenhedsshows ”Talegaver til Børn” og “Comedy Aid”.

Øgendahl er også skuespiller

Gennem årene har Mick Øgendahl også medvirket i en del tv-programmer. Blandt andet “Tak for i aften” med Rune Klan og “Hvor fanden er Herning” med Linda P på TV 2 Zulu. I 2008 markerede han sig også på det store lærred med spillefilmen "Blå mænd", hvor han spillede rollen som skraldemanden Dion Drejer over for kræfter som Sidse Barbett Knudsen, Mia Lyhne, Thure Lindhardt og Martin Brygmann. Og i 2009 spillede han den overkække sælger Nico Holm i komedien “Julefrokosten”, der også havde navne som Ghita Nørby, Helena Christensen, Kim Bodnia og Anders W. Berthelsen på rollelisten.

 

Videoer

Videoer med Mick

   
  • BOOK HER!